Sidegaden i København: Nørrebro #1 (dk)

Sidegaden i København er en lille serie, som omhandler de interessante sidegader i København. Her kan du læse om tre sidegader på Nørrebro: Elmegade, Guldbergsgade og Ravnsborggade

Sidegaden i København er en lille serie, som omhandler de interessante sidegader i København. Jeg har delt dem op i bydele (og endda områder i bydelene) for at gøre det mere overskuelig. Her kommer mit bud på de sidegader på det stykke af Nørrebro, som er tættest på søerne/indre by.

Elmegade (og Birkegade)

Hvorfor: Fordi Elmegade er pakket med lokale og autentiske butikker, fra vintage og second hand til upcomming designere og designkollektiver. Elmegade er en af de gader, hvor du finder noget helt unikt, hver gang du træder ind i en ny butik, og de ligger virkelig side om side, så du kan snildt få nogle timer til at gå. Her ligger også en nogle fremragende spisester.

Hvad skal man komme der for: Butikkerne i gaden sælger primært tøj. Og der er virkelig noget for enhver smag, om du er til second hand high fashion, ren vintage eller nye upcomming designere, så er det stedet – og vi snakker både til mænd og kvinder.

Når det så er sagt, så skal du endelig også teste det kulinariske udvalg ud også. Du finder nemlig også et par rigtig fine og helt unikke caféer i gaden. 


Værd af besøge: En af mine personlige favoritter er second hand butikken ”Something Else”. Den ejes af en fransk kvinde og er altid et must for mig at besøge, når jeg er i gaden. ”Fünf” er en design butik bestående af tre kvinder med hver deres brand. De laver super lækre og stilede outfits, som du ikke lige finder på alle gadehjørner. ”Lakor” en herretøjsbutik med humoren i orden og super fed klassisk sailor stil. ”Mahalle” med deres libanesiske mezze er en smagfuld oplevelse. Spisestedet ser i første øjekast måske ikke ud af meget, men maden er så lækker, og stemningen nede på jorden. Til sidst vil jeg blot nævne ”Kaff” en vegansk café som virkelig kan bage kager, der sparker r..v. Især deres Skildpadde ”cheesecake” kan jeg anbefale, den har jeg selv bestil igen og igen.    

Guldbergsgade

Hvorfor: Fordi at du på Guldbergsgade virkelig har blomstret op de sidste par år. Med rekreative områder, med både legepladser og endda byhaver med bondegårdsdyr. Men også med fede caféer, barer og steder at spise lækker mad og høre jazz på restaurant Bæst. 

Hvad skal man komme der for: Café- og barlivet og for at få en lokal oplevelse. Der er nogle super spændende koncepter blandt barerne, som de studerende og lokale på Nørrebro elsker at hænge ud på.

Værd af besøge: Hvis du er på disse kanter efter 15 (eller hvornår du synes at det er ok med den første drink), så lav dit eget lille pubcrawl. Her er mit forslag til barer du skal forbi: Start ved Paloma, en super hyggelig Vermont bar. Gå herefter til mikrobryggeriet ToØLs bar Brus, og snup en af deres lækre speciel øl. Find herefter vej til det tropiske univers på The Mudhoney og smag en af deres utraditionelle drinks eller shakes. Herfra til baren Conga for at nyde den super retro indretning, sprøde hiphop musik i højtaleren og en kold øl. Det vil give dig et meget varieret billede af Nørrebros barscene. God fornøjelse og skål.  

Ravnsborggade

Hvorfor: Her finder du et stort udvalg af rigtig lækre spisesteder og cocktailbarer. Det der er ret specielt ved sidegaderne på Nørrebro, er at de alle formår at lave forskellige koncepter – der er bare noget for alle, og ikke ret meget er kedeligt eller ordinært. Ravnsborggade er en utrolig hyggelig gade at gå ned af, og hvis du er på udkig efter et godt måltid, er det også en sikker vinder.

Hvad skal man komme der for: En god mad oplevelse, eller en tur i teateret. Her finder du nemlig også Nørrebros teater, som viser nogle ofte ret humoristiske forestillinger.

Værd at besøge: Hvis du er til japansk mad og lækre cocktails, så tag et smut forbi ”Kung Fu”. Her kan du både få dumpings, sushi, ramen og pokébowl. ”Bevar’s” er rigtig hyggelig og servere mad hele dagen, så her kan du både mæske dig i brunch, smørrebrød eller en tre retters menu om aftenen. De har også live jazz. Speaking about jazz – er du vild med de søde toner, så tag forbi caféen ”Kind of Blue”, som er opkaldt efter Miles Davis berømte album, og som er fuldstændig nede på jorden. Der er også mange andre top lækre steder, men gaden er ikke længere ned at man sagtens kan gå ned igennem den ene vej, kigge ind af de store ruder, og beslutte sig på vej tilbage. 

Advertisement

Is er ikke bare is (dk)

Vi har været på is turné på Østerbro og besøgt 5 af bydelens lækre ”Ismagerier”. Sikken en oplevelse i en verden af traditioner, opskrifter, smagsvarianter, vafler, indretning og delikat æstetik. Nu ved vi, at is ikke bare er is.

Vi har været på is turné på Østerbro og besøgt 5 af bydelens lækre ”Ismagerier”. Sikken en oplevelse i en verden af traditioner, opskrifter, smagsvarianter, vafler, indretning og delikat æstetik. Nu ved vi, at is ikke bare er is. Det er en videnskab, en magisk verden og ikke mindst en fælles passion for de mennesker, vi mødte. Man taler om højsæsson for is, men har man smagt jordbærisen fra Østerberg, en mint med chokolade på pind fra OLUFs is eller hasselnød fra Piemonte tilsat Bergamotte hos Isoteket, er vejret ligegyldigt. 

Østerberg Ice Cream

Østerberg is

På væggen hænger alverdens lækre frugter, grøntsager og vafler rammet ind for at inspirere til dét, det handler om. Det er Catrine, der vælger råvarer, kreerer, smager og sørger for at økologien og opskrifterne er i orden. Der skal fuld smæk på den originale smag uden at stukturen lider.


Gelati Martelli

Gelati Martelli

Her får vi den originale italienske is. Det er Lone, der styrer den skønne is, der frister fra fortovet. Hemmeligheden ligger i de mange opskrifter, råvarerne og hjælpen fra en ældre italiener, der i 50 år har eksperimenteret med original italiensk is. Kom og prøv Martellis specialitet – Afogado (den druknede) – en iskugle i en lille kop med et espressoshot, flødeskum og cacao.

OLUFs

Olufs

Et lille sted med stor smag. De smukke ispinde i montren – fra Solbær gelato over citronsorbet og farsdags is – havtorn gelato med mørk chokolade, chilli og bacon – i alt 12 skønne varianter, linet op som soldater på rad og række. Sådan har vi ikke før set italiensk is på pinde præsenteret.




Isoteket

Chefen Jeppe er klar med opskriften: – Jeg forsøger at producere Danmarks bedste is. Hvorfor tage en ren hasselnød, når jeg kan finde en økologisk hasselnød fra Piemonte og tilsætte Bergamotte? Der ligger forskellen. Prøv en mango yoghurtis med ingefærristet sort sesam, siger Jeppe, roser konkurrenterne: Vi er gode, fordi vi har hver vores niche.





Social Foodies

Social Foodie

Ugens højdespringer er en Social Ice med chokoladevaffel, to kugler og – ups – flødebolleguf.  – Vi producerer vores is selv med udgangspunkt i fællesskabet, økologien, miljøet og bæredygtigheden, siger næstkommanderende Benedicte, der fortæller, at folk fra Østerbro har en favorit: En mint chokolade samt en eskimo som er en solbær chokolade i chokoladevaffel.

Skrivet af gæsteforfatter: Peter Bennike

Alternative juleaktiviteter til jul i København for børn (dk)

Fede bud på alternative juleaktiviteter, når du skal holde ferie med børn i København.

Her kommer vores bud på alternative juleaktiviteter til jul i København for børn. For jo Tivoli og Zoo er selvfølgelig altid et hit med børnene, men hvis man vil noget der er lidt mere lokalt, som alternativ til de store mastodonter, så har vi nogle forslag her til hvordan man også kan fejre jul i København med børn.

Aktiviteter for børn i København

Vores tre bud på fede aktiviteter til ferie for børn I København. Tre steder som er god underholdning i mange timer, og som vil være en helt unik oplevelse for familien. 

Børnemuseet

Børnemuseet – flere timers sjov for børn og kreative sjæle

Det ultimative julegaveværksted for børn. Her er skabt et univers på børnenes præmisser, både med leg og workshops. Slip børnene løs og lav julegaver til alle i familien. På Børnemuseet kan du nemlig lave alt fra male sparegrise, vaser og muleposer til værksteder som ”Lav din egen hårpynt” og ”Bland din egen sæbe”. Masser af sjov til flere dage. Læs mere her på Momboss’ blog om hendes besøg på Børnemuseet: http://www.frejamaynovember.dk/blog/city-hearts-et-genialt-efterrsferie-tip-til-brnefamilier-i-kbenhavnsomrdet
Adr: Svanholmsvej 3A, 1905 Frederiksberg C

Bakkehuset

Bakkehuset – H.C. Andersen eventyrhjørnet

“Oh, var jeg dog sådant et stort træ, som de andre!” sukkede det lille træ” citatet stammer fra H.C. Andersen kendte fortælling om Grantræet. H.C. Andersen var en af de digtere som gæstede guldalderboligen Bakkehuset i 1800-tallet. Folkene bag museet har i 2020 dedikeret et skønt legerum i Bakkehuset til børn. Her kan man lave sit helt eget eventyr eller genopfører et af de gamle H.C. Andersen eventyr, som kan filmes og måske også bruges som en sjov og alternativ julegave til bedsteforældrene.  
Adr. Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg C 

KU.BE

Ku.Be – et kæmpe hit for aktive børn

Ku.Be på Frederiksberg er et fantastisk aktivitetsland for børn. I julen afholder de altid en sjov juleaktivitet, Børnemusical, Julemysterier og workshops, hvor man laver bæredygtig julepynt. Til hverdag er der gode fysiske aktivitetsmiljøer, hvor børnene kan klatre og tumle rundt på store arealer. Følg med i deres kalender: https://kube.frederiksberg.dk/arrangementer og se hvilke julearrangementer som er aktuelle. 
Adr. Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg

Sjove caféer for børn

At tage på café med børnene kan være et kæmpe hit. Mange leget ofte café hjemme på værelset, med servering af både træbolde i kaffekopper og hjemmestrikkede kager. Men mange caféer i København, er faktisk utroligt børnevenlige. Her er et par stykker:

Aurelia

Café Aurelia – også et stort hit for mødrene

På café Aurelia serveres fine kager med glimmerdrys og varm kakao med flødeskum. Er stort hit for børnene. Men dette er ikke alt, Aurelia har nemlig et legerum, hvor børnene kan klæde sig de smukkeste kostumer, og føle sig helt royale i kongestolen.
Adr. Sankt Kjelds Pl. 6, st. th, 2100 København Ø

The Laundromat café

The Laundromat Café – ved juletid

Her bliver pyntet smukt op til jul, hvilket giver caféen en fantastisk hyggelig stemning. Et perfekt julepitstop, hvis du er på ferie med børn i København, og især hvis du juleshopper i den super lokale og spændende Elmegade på Nørrebro (du kan læse mere om Elmegade i vores blogpost om Nørrebro). Caféen er enormt børnevenlig, både når det gælder menuen og indretningen – med en masse farvestrålende bøger, og legetøj, som man gerne må tage med til bords.
Adr. Elmegade 15, 2200 Nørrebro

Unicorns & Rainbows

Unicorns and Rainbows – Farver og magi

Her er virkelig en café for alle os der elsker pastelfarver, unicorns og rainbows. For wow hvor er det her univers bare som at træde ind i en drøm. Har du fået nok af smagen af æbleskiver og syltetøj, som tag børnene med herind til en marengssmagning. I får serveret marengs i forskellige farver og smage, med glimmer eller farvedrys drys. Smag og gæt jer frem. Og nyd måske også en af de fine alkoholfri cocktails. Et kampe hit for børn og kulørte sjæle. 
Adr. Studiestræde 16, 1455 København K

Bip Bip bar

Bip Bip Bar – Masser af spil og underholdning

Holder I ferie i København med lidt ældre børn er Bip Bip bar på Fælledvej et sikkert hit. Her finder I et stort udvalg af arkade spille maskiner fra 1990’erne, nogle måske endda fra 1980’erne (men det er jeg ikke gammel nok til at vide 😉 ). Det fungerer sådan at man sætter penge på et spillekort, og så bipper man sig bare ind på de spil man har lyst til fra Street fighter til Packman og racerbilspil. Der er sjov til mange timer, og for 100 kr. kan man kommer godt rundt på de forskellige spille maskiner.
Adr. Fælledvej 7, 2200 Nørrebro


Dette var nogle vores bud på hvad man kan lave af alternative aktiviteter, hvis man skal holde ferie i København med børn. Vil du have flere idéer eller gøre opdagelserne i byen lidt sjovere, så har vi lavet et Børnekort, hvori I kan gå på opdagelse i København i børnehøjde. Udover en masse sjove og gratis bud på aktiviteter, kan I også lege med de tilhørende klistermærker og snakke om jeres tur og oplevelser på en alternativ måde, når I kommer hjem.